Bynatur for naturens processer og livsglæde

amdyrloev Bynatur

Den internationalt anerkendte landskabsarkitekt og kreativ direktør Stig L. Andersson mener, at udviklingen af bynatur skal styrke byboeres fysiske og psykiske velvære samt skabe sammenværd.

Tekst: Anne-Marie Dyrløv Kappel. Foto: © SLA

 

Stig L. Andersson oprettede i 1994 sin egen tegnestue SLA, som er et internationalt anerkendt byudviklings- og rådgivningsfirma, som arbejder med landskab, byrum og byplanlægning, og har kontorer i København og Oslo. Formålet for Stig L. Andersson er at skabe moderne, tilpasningsdygtige byer, der inspirerer til fællesskab og mangfoldighed gennem innovativ brug af natur, design, bæredygtighed og teknologi, og firmaet SLA har stået bag flere byggeprojekter i Danmark, Europa, Afrika og Asien.

 

Naturens processer og velvære

I hvert eneste projekt bliver lokale beboere taget med i processen, og der er stor efterspørgsel af bynatur fra byboere, fortæller Stig L. Andersson.

”Vi laver borgerhøringer og involverer borgere, og det er karakteristisk, at de næsten hver gang har natur højest på ønskelisten.  For at få mere natur i byerne skal man også have folk med i processen og give dem en forståelse af, at det er muligheden for sansning af naturens processer, der er meningen med bynaturen.”

I byerne er der en overvægt af det byggede miljø i forhold til det groede miljø, natur, fortæller Stig L. Andersson. Det groede miljø er til forskel fra det byggede miljø et system, hvor bestanddelene ændrer sig i processer. Sansningen af disse processer er vigtig for psykisk og fysisk velvære, noget som derfor ofte mangler i byerne, påpeger Stig L. Andersson.

”Det handler ikke om, hvordan bynatur ser ud, det handler om at opleve processerne og sanse dem.  Folk vil opleve dét, de kan opleve i naturen, f.eks. ro, stilhed, fuglesang og synet af, hvordan grene gror sig skæve og krumme sig efter lyset.”

”Det handler ikke om, hvordan bynatur ser ud, det handler om at opleve processerne og sanse dem.  Folk vil opleve dét, de kan opleve i naturen, f.eks. ro, stilhed, fuglesang og synet af, hvordan grene gror sig skæve og krumme sig efter lyset. Dét, der skal ind i byen i en koncentreret form, er alt det indholdsmæssige, som kan sanses. Dette gælder naturens forandringer i form af eksempelvis vind, læ, sol, skygge, lys, vandets forandring, planter der vokser, visner og blade, der falder.”

I alle SLA’s projekter arbejdes der med at udvikle bynaturen, sådan at byboerne kan sanse naturens processer. Et eksempel på dette er byrummet SKY – Nykredit i København, hvor 3.500 vanddysser og lys, sammen med vind, skaber en scene, hvor man kan opleve kølighed, farvenuancer samt lysets og vandets foranderlighed. Dette skaber forskellige vandvægge, som tiltrækker nysgerrige forbipasserende og får dem til at stoppe op, undre og sanse.

Projektet SKY – Nykredit i København er et byrum, hvor vanddysser og lys, sammen med vind, skaber en scene, hvor forbigående kan opleve kølighed, farvenuancer samt lysets og vandets foranderlighed. Dette skaber forskellige vandvægge, hvor forbigående kan stoppe op, trække vejret, sanse, og forundres. Foto: SLA.

Projektet SKY – Nykredit i København er et byrum, hvor vanddysser og lys, sammen med vind, skaber en scene, hvor forbigående kan opleve kølighed, farvenuancer samt lysets og vandets foranderlighed. 
Foto: SLA.

”Den sanselige forståelse af naturen påvirker én hver dag, når du vågner og ser himlen, skyerne, solen, fuglene, træerne og vinden. Hvis du vågner op hver dag og ser en rød murstensvæg, så påvirker det dig psykisk. Så når der bliver mindre af det groede miljø i byerne, så kommer der flere børn, unge, voksne og familier med mindre velvære, som jo er vigtigt for at leve og være lykkelig,” påpeger Stig L. Andersson.

 

Bynatur og sammenværd

I fasen med udvikling af byrummet Sønder Boulevard i København inddrog SLA beboerne i en omfattende borgerinddragelsesproces, hvor de lokale beboere kom med ønsker om hvad de gerne ville i området. Derefter designede SLA de rammer, som giver beboerne mulighed for at udføre deres ønsker. På denne måde kan byrummet via en robust planlægning ændre sig og tilpasse sig kvarterets skiftende behov.

”Beboerne var med til at bestemme, at de ville have mulighed for eksempelvis at spille basketball, fodbold, plante, stauder og sidde på bænke. Derefter designede vi rammerne for dette, blandet andet ved at designe græsplæner, som er delt i nogle felter, hvor beboerne herefter selv kan udføre de aktiviteter, de vil, på felterne,” forklarer Stig L. Andersson.

 

Økonomisk gevinst
Denne forvandling af byrummet har givet mulighed for nyt liv og sammenværd af beboerne, men også ført til en økonomisk fortjeneste, fortæller Stig L. Andersson.

”Transformationen af Sønder Boulevard har bevirket en ejendomsværdistigning på 350 mio. kr. over syv år. Ingen andre projekter i København har ført til sådan en værdistigning, så der er al mulig grund til at lave bynatur og dermed en sanselig forbedring af vores uderum i byerne.”

For at udvikle mere bynatur er det vigtigt, at byboerne får mulighed for selv at bestemme og deltager i udviklingsprocessen. Her mener Stig L. Andersson, at byboere kan lære af foreninger og folk på landet.

”Jeg så gerne, at flere byboere selv organiserede sig for at skabe mere natur i byerne. I Danmark er der stor tradition for foreningsliv og selvorganisering.”

”Jeg så gerne, at flere byboere selv organiserede sig for at skabe mere natur i byerne. I Danmark er der stor tradition for foreningsliv og selvorganisering. Når man kommer udenfor byerne, er der stor skaberkraft hos den enkelte borger. Man engagerer sig, skaber foreninger, social samvær, hjælper hinanden, og på den måde gror sammenværd og natur,” siger Stig L. Andersson.

I SLA's projekt på Sønder Boulevard i København blev beboerne i området inddraget i udformningen af områdets brugelighed, og bidrog med ønsker om bl.a. fodboldbaner og staudebede. Dette har skabt et frirum til beboerne, og en natursanselig forskønnelse af byrummet.  Foto: SLA.

I SLA’s projekt på Sønder Boulevard i København blev beboerne i området inddraget i udformningen af områdets brugelighed, og bidrog med ønsker om bl.a. fodboldbaner og staudebede. Dette har skabt et frirum til beboerne, og en natursanselig forskønnelse af byrummet.
Foto: SLA.

 

Klimatilpassede byer
Bynatur kan også bruges til at gøre byerne mere omstillingsdygtige til klimaforandringer, da bynatur er en hel ny måde at forme byer på, hvor man tager udgangspunkt i naturens processer og ikke i materielle behov. Det hidtidige fokus på materielle behov i byudviklingen har været med til at skabe de problemer vi ser med klimaforandringer i dag, forklarer Stig L. Andersson.

”Med vores ensidige fokus på det byggede miljø og på rationelle og teknologiske løsninger har vi skabt en lang række problemer for os selv, såsom øget forurening, globale klimaforandringer og sociale spændinger. Vi har så troet, at vi kunne løse disse selvskabte problemer ved at fokusere på materielle løsninger, som kæmpede imod disse forandringer. Men i stedet for at lede efter løsninger i det byggede miljø burde vi have designet vores byer til at håndtere og tilpasse sig forandringerne. Det handler altså nu om at skabe andre former for urbane systemer, som arbejder sammen med naturprocesserne og det nye klima.”

For at skabe klimatilpasset byudvikling er det vigtigt at sætte værdi på naturens processer. Det kan være svært, da det kræver et helt nyt sprog. Et sprog, som ikke sætter værdi i kroner og øre, men som i stedet er funderet i værdier som sansning, æstetik og naturens kraft.

”Den vigtigste værdi af bynatur måles ikke i penge, men i livskvalitet, som man ikke kan kapitalisere. Derfor er det for nogle svært at forstå værdien af bynatur,” mener Stig L. Andersson.

Et eksempel på et klimatilpasset byrum er Bymilen – SEB, Københavns første klimatilpassede uderum i byen skabt af SLA. Bymilen består af et parkstrøg med træer på hvid beton. Dette terræn er hævet syv meter fra jorden og har blandt andet et parkeringsanlæg under sig. Den hvide beton skaber, ifølge Stig L. Andersson, en optimal albedo-effekt, som tilbagekaster varme samt oplyser byrummet. Træer af forskellige størrelser er plantet for at skabe læ og skygge samt for at holde på regnvand og sænke temperaturen. Overskydende regnvand bliver samlet op til vanding af træer og vanddysser, som derved ikke belaster kloaksystemet. Det opsamlede vand bliver sendt tilbage til atmosfæren som fugtig luft, der aktiverer sanser.

SLA's projekt Bymilen - SEB i København, er et klimatilpasset byrum, hvor vand bliver opsamlet og brugt til at vande træer, og til vanddysser. Dette aflaster kloaksystemet, og hvid beton tilbagekaster sollys. Vanddysserne skaber fugtig luft, som sammen med træerne og hvid beton, skaber kølighed og skygge, og gengiver oplevelsen af at være i en skov.  Foto: SLA.

SLA’s projekt Bymilen – SEB i København, er et klimatilpasset byrum, hvor vand bliver opsamlet og brugt til at vande træer, og til vanddysser. Dette aflaster kloaksystemet, og hvid beton tilbagekaster sollys. Vanddysserne skaber fugtig luft, som sammen med træerne og hvid beton, skaber kølighed og skygge, og gengiver oplevelsen af at være i en skov.
Foto: SLA.

”Forstår man byen som et økosystem, så kan den hele tiden tilpasse sig, fordi alle delene i byen hænger sammen. Jo mere vi forstår, at bynatur er naturens processer i byen, jo mere forstår vi nødvendigheden og værdien af bynatur og en ordentlig livskvalitet,” påpeger Stig L. Andersson.

 

Hvis du har lyst til at læse mere om Stig L. Andersson arbejde med bynatur, SLA’s projekter, få ideer til urban farming og meget andet, så tjek hjemmesiden www.sla.dk 

Del artiklen

'