Lav din egen vejrstation

Tekst: Søren Fink
Illustration: Signe Johannsen

Mange mennesker følger meget med i, hvordan vejret er, og hvordan det bliver. Når du tænder for fjernsynet, kan du se vejrudsigter mange gange i løbet af dagen.

Man kan købe mange apparater, der viser hvordan vejret er, men du kan også lave dine egne apparater. Så kan du sætte dem sammen til en hel lille vejrstation. På den måde kan du hele tiden følge med i, hvordan vejret er. Og du kan prøve, om du kan forudsige, hvordan vejret bliver.

 

Lav din egen vejrstation

Når du laver en vejrstation, skal du bruge 4 måleinstrumenter:

  1. Et termometer                                  
  2. En vejrhane
  3. Et barometer
  4. En regnmåler

 

Termometer

Et termometer er svært at lave selv. Så jeg foreslår, du finder et, du kan låne til din vejrstation. Når du hænger termometeret op, er det vigtigt du hænger det op et sted, hvor der er skygge og læ.


Vejrhane

Vejrhanen skal du bruge, når du skal vide, hvilken retning vinden kommer fra.

Du skal bruge:

  • En træplade
  • Et søm med et lille hoved
  • En tusch
  • En korkprop
  • Et stykke pap
  • Et tusch låg
  • Lidt lim
  • En saks
  • Et kompas

Træpladen skal være så tilpas stor, så den er til at flytte rundt med. Du kan lave den firkantet eller rund.

Tegn de 4 verdenshjørner ind på pladen og bank et søm præcist midt i pladen.

Af pappet skal du lave en pil med en figur i den anden ende, så vinden kan komme til at skubbe til den. Det kan bare være en plade, eller du kan lave den, lige som du har lyst til. En hane, en bil, et dyr eller hvad du synes.

Lim din pap figur på tusch låget. Du skal sætte den på, så den er i balance.

Sæt tuschlåget ned over sømmet.

Nu mangler du bare at sætte den udenfor, hvor det blæser. Med kompasset kan du finde verdenshjørnerne, så din vejrhane står rigtigt.

 Vindmåler

 


Barometer:

Du skal bruge: 

  • Et glas med en stor åbning
  • En ballon
  • Et sugerør
  • Tape
  • Papir
  • Blyant

Ballonen skal du klippe op og trække hen over glasset.

Sæt den evt. fast på glasset med tape.

Sugerøret klistrer du fast oven på ballonen, så den ene ende af sugerøret rager ud over glassets kant.

Du skal finde et sted til glasset, hvor du kan hænge papiret lige ved siden af glasset.

På papiret skriver du lavt for neden og højt for oven.

 

Regnmåler

Du skal bruge: 

  • Et glas med lige sider
  • En lineal
  • Tape 

Det er vigtigt, glasset har lige sider.

Linealen klistrer du fast på glasset, så det passer med bunden for neden.

Og så er det klar til at komme ud.

Sæt glasset et åbent sted.

På linealen kan du nu gå ud og se, hvor mange millimeter regn, der falder.

Lufttryksmåler

 


Så er din vejrstation klar:

Vejropstilling

 

 

Skriv dine observationer ned i en logbog over vejret

Det kan være ekstra sjovt at følge med i vejret, hvis du fører en logbog over det.

Find en lommebog og brug en side på hver enkelt dag.

Øverst skriver du hvad dag, det er, og datoen.

Nedenunder skriver du, hvordan vejret er i dag, og nederst på siden kan du skrive, hvordan du tror, vejret bliver i morgen.

Næste dag kan du se, hvor meget du har gættet rigtigt.

Vejrbog

Vejrvarsler

Mange mennesker har forskellige sjove måder at forudsige vejret på. Vejrvarsler kalder man det.

Nogen siger, de kan mærke i benet, når det giver regn. Så gør deres gigt mere ondt.

Andre kan se det på planterne eller dyrene. Der er også nogen, der kan se det på skyerne eller den måde, solen står op eller går ned på.

Et mundheld siger: Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk.

Det er, når solen går ned i skyer, man siger, at den går ned i en bæk. Og når den står op i en bæk, betyder det, at det regner, når den står op.

 

Solnedgang i sæk

 

Et andet mundheld siger: Når svalerne flyver lavt, giver det regn.

Det er der en god grund til, for når det giver regn, hænger det sammen med lavtryk. Og når der er lavtryk, flyver insekterne lavt nede ved jorden. Det gør svalerne selvfølgelig også, for de er jo netop på jagt efter insekterne, så de kan få noget at spise.

 

På biblioteket kan du låne bøger, der fortæller om en masse forskellige vejrvarsler.

 

Blæst og regn

Hvorfor må du ikke blive våd, når det er koldt?

Et lille eksperiment, der viser hvorfor det er så vigtigt at undgå og blive våd, når det er koldt.

Tag to flasker og fyld dem op med lunkent vand.

Omkring den ene flaske vikler du en tør klud.

Omkring den anden flaske vikler du en våd klud.

Stil flaskerne udenfor på et bord eller lignende sted, hvor flaskerne står i fri luft.

Vent en time eller to og tag så kludene af flaskerne og mærk temperatur forskellen på de to flasker.

 

Chill effekten

Når det blæser samtidigt med, at det er koldt, føles det mere koldt.

Det kalder man for chill effekten.

Det betyder, at selvom termometret viser +5 grader, kan det godt føles som om, det fryser udenfor, fordi det blæser meget.

Når du kigger på termometret om morgenen inden du skal ud, for at finde ud af hvor meget tøj du skal have på, skal du altså også kigge efter, hvor meget det blæser.

 

 
Mere om vejret:

Højtryk og lavtryk

Når der er højtryk, er det for det meste godt vejr. Mens lavtryk ofte betyder dårligere vejr.

Når dit barometer falder fra den ene dag til den anden, kan du altså godt regne med, at vejret bliver dårligere. Mens du godt kan regne med, at vejret bliver bedre, når dit barometer stiger fra den ene dag til den anden.

 

Hvorfor hedder det en vejrhane?

Det kommer muligvis af, at det engang var meget populært at lave vejrhanen, så den netop var udformet som en hane. 

 
HovedbestyrelsenRepræsentantskabsmødeKyllingeprincippetGrupper og UdvalgVedtægter og politikker