Bævertur til Klosterheden

Jens Buch Johansen lejre og aktiviteter, Sydsjælland 0 Comments

Har du lyst til at opleve bævere og se hvordan de har indrettet sig i den danske natur? Kom og vær med, når vi skal se, hvordan bæverne er med til at forme den danske natur fredag den 18. til søndag den 20. september. Weekenden foregår i Klosterheden nær Struer. Vi skal bo i store lavuer, der ligger tæt på bævernes bosteder. Det bliver en primitiv weekend, hvor maden bliver lavet på bålfade/grill/trangia. Den største luksus er nok et skovtoilet i nærheden.

Den lokale naturvejleder vil lørdag vise os, hvor og hvordan bæverne lever og bor i området. De har ændret naturen en del på steder i plantagen, da bæverne fælder træer med deres skarpe tænder og har indrettet plantagen med dæmninger og bæverhytte. Bæverne er sky, så hvis vi skal være heldige at opleve dem, skal vi meget tidligt op og forholde os musestille tæt på deres bosteder, mens vi iagttager dem.

Læs videre – og mere om det praktiske – her

Del artiklen

'

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *