Bæveren har bidt sig fast i Nordjylland

Jens Buch Johansen Historie 0 Comments

Efter at være blevet udryddet i Danmark for 1000 år siden er der for første gang sikre spor af bæveren i Nordjylland. Nærmere betegnet i Lild Plantage i Thy, hvor en dæmning, væltede piletræer og spåner med tydelige tandmærker fortæller, at en eller flere bævere har været på spil. Det skriver Naturstyrelsen på nst.dk. Her byder styrelsens vildtkonsulent i Thy den store gnaver velkommen og kalder bæveren for en god og billig naturplejer.
”Der er i dag store heder omkring dæmningen, og hvis vandet begynder at stemme op, vil det bidrage med vådområder, som vi andre steder bruger mange penge på at lave kunstigt. Vandet på heden vil blandt andet gavne den sjældne fugl tinksmed og bekkasin, siger Tommy Hansen til nst.dk.
Limfjorden har indtil nu været en effektiv barriere for de ellers saltvandsvante bævere. For godt 15 år siden blev de første bævere blev udsat i Klosterheden ved Struer cirka 100 kilometer syd for Lild Plantage.

Del artiklen

'

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *