Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Sommerlejr 2018

juli 22 - juli 27

Glæd dig til sommerlejren
Lejren Olufsborg på nordsiden af Horsens Fjord er ramme om Natur & Ungdoms familiesommerlejr 22.-27. juli.

Af Kasper Kold, medarrangør af familiesommerlejren
Nu kan du og familien begynde at glæde dig til oplevelser i naturen samt hygge og samvær med nye og gamle venner på Natur & Ungdoms familiesommerlejr. Den afvikles 22.-27. juli i et smukt og kuperet terræn på nordsiden af Horsens Fjord. Her ligger lejren Olufsborg, som inviterer til opleve at opleve en dejlig natur med både eng, skov og vand så tæt på, at vi let kan tage på badetur.
Lejren får plads til cirka 100 deltagere. De første 30 pladser er røget. 4 af dem har Gitte og Søren Schelling sikret sig til sig selv og parrets to børn.
”Vi var med på sidste års lejr og glæder os til at komme af sted igen. Noget af det bedste ved familielejren var at være en del af et fællesskab. Det, at der var tid til bare at være, spille et spil, kigge ud i luften, drikke en kop kaffe, lege og spille rundbold, var skønt,”siger Gitte Schelling og fortsætter:
”Der var tid til nærvær og fordybelse, og som voksne behøvede vi ikke hele tiden kigge efter vores børn, for det var der så mange andre, der gjorde. Og maden, ja den stod på bordet til spisetid – hvilken fantastisk fornøjelse i fem dage bare at kunne sætte sig til bordet uden at tænke på planlægning af aftensmad, indkøb og oprydning. De få praktiske ting, der skulle gøres, hjalp vi hinanden med.”

 

Byd ind med aktiviteter

Dette års lejr begynder søndag den 22. juli, hvor der vil være indkvartering fra kl 12.00. Der vil også være fælles lær-hinanden-at-kende-lege, aftensmad og bålhygge. Mandag til torsdag vil der være aktiviteter om formiddagen og eftermiddagen, som man frit kan tilmelde sig. Der er fuld forplejning, som hovedsageligt vil være økologisk, morgen, middag og aften. Derudover laver vi en kiosk, som de ældste børn står for.

Aktiviteterne spænder vidt, men har naturen som fællestræk. Om det bliver sanketur, lav insekthoteller, insektbingo eller noget fjerde, må tiden vise. Programmet er nemlig åbent, således at deltagernes ønsker kan forsøges tilfredsstillet. Vi vil også appellere til, om netop DU vil stå for en aktivitet? Vi ved, at alle deltagere har noget at byde på, så det vil vi gerne se.

 

FAKTA

Natur & Ungdoms familiesommerlejr 2018
Hvornår: Søndag den 22. juli til fredag den 27. juli
Hvor: Olufsborg, Sondrup 58, 8350 Hundslund

Tilmelding: https://nogu.nemtilmeld.dk/2/

De første 30 pladser er allerede røget.

 

Her er et citat fra deltagerere fra sidste år

Gitte og Søren Schelling fra Aarhus siger om sidste års lejr:

Gitte og Søren har allerede tilmeldt dem og deres to børn til året lejr.

Olufsborg ejes af FDF Horsens 2.

Olufsborg er en lejr beregnet til 76 overnattende gæster. Den ligger på nordsiden af Horsens Fjord i et naturskønt bakket område. På grund af naturskønheden og de rekreative værdier, er det 14 hektar store areal i dag næremest at betragte som en naturpark. Hele området blev fredet i 1977.

Olufsborg blev bygget i 1980 og afløste den gamle træhytte. Den ligger midt i egen skov og virker derfor fredelig og privat. Lejren er i to etager og er bygget ind i en skrænt. Der er udgang til terræn fra både stueetagen og 1. sal.

Lidt om området

Cirka 150 meter fra Olufsborg ligger Sondrup Plantage, hvor det er muligt at tilrettlægge orienteringsløb eller blot gå en tur. Der er afmærkede stier. Orienteringsløb må dog kun ske med tilladelse fra skovfoged Günter Møller som træffes på telefon 86 55 04 11 eller 20 29 20 12.

Til Olufsborg hører et areal på 14.000 m2. Området består af lyngbakker, skov (løv og nåletræer), en boldbane og en lejrbålsplads. Derudover er der mulighed for teltslagning omkring lejrbygningen.

Der forefindes ikke fældet og kløvet træ til bål, men alt hvad der ligger af træ og kviste i skovbunden må bruges til bål.

Der forefindes ingen rafter på lejren.

Nærmest bademuligheder er ved Sondrup Strand, hvortil der er 15-20 minutters gang ad asfaltvejen. Ved stranden er der – om sommeren – opsat en badebro.

Detaljer

Start:
juli 22
Slut:
juli 27
Begivenhed Kategori:

Sted

Olufsborg
Sondrup 58
Hundslund, 8350
+ Google Map

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyhedsbrev

Hvis du vil have nyheder fra lokalafdelingerne, naturaktiviteter i hele landet, gode tilbud, konkurrencer og meget mere. Så tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Log ind